Forord til Emmy og Edwin

Denne blog er en fortælling om Emmy og Edwin Heurlin. Emmys fulde navn var Emmy Elvira Jørgensen, men hun blev kaldt Emmy. Edwins var Otto Edwin Marquard Heurlin, men han blev kaldt Edwin. De var begge født i 1883. Edwin døde i 1962 og Emmy i 1976.

Fortællingen er bygget op omkring fotografier, uddrag fra kirkebøger og anden dokumentation. Den er ikke færdig, og bliver det måske aldrig, men den bliver rigere og fyldigere efterhånden som vi får disse informationer samlet og kommenteret.

Fortællingen er opdelt i afsnit, der generelt er arrangeret kronologisk i epoker og den kan derfor læses fra begyndelsen her og til dens slutning i bunden af bloggen. I højre margin er der mulighed for at gå direkte til et hoved- eller underafsnit.

Fortællerne er Dorte og Steen. Inge sørger for de restaurerede fotografier og de helt afgørende faktuelle oplysninger, der binder fortællingerne korrekt til tidsaksen og sørger for pålideligheden af de angivne data så vidt de er tilgængelige i arkiver.

Alle tre ønsker god fornøjelse med læsningen.

Posted in Uncategorized | Leave a comment