Emmy og Edwin

Udsnit af Frederiksberg kirkebog, der dokumenterer at Emmy var født den 9. august 1883 og ved dåben den 14. oktober samme år fik navnene Emmy Elvira Jørgensen. Hendes far hed Jørgen Jørgensen og moderen Ane Kirstine (f. Hansen). Emmy havde flere af familiens naboer som faddere, samt Emmys faster, den 38-årige frk. Lucie Charlotte Jørgensen.

Det er bemærkelsesværdigt, at Emmys far ikke nævnes i denne folketælling fra 1885. Han bor ikke hjemme, og vi ved ikke hvor han var på det tidspunkt. Noget andet at bemærke er, at Emmys halvsøster Kristine bor i hjemmet. Denne halvsøster forsvinder for os, og vi ved ikke andet om hende, end at Emmys mor fødte hende før sit ægteskab med Emmys far, og at Kristine altså havde en anden far.

Vi kan kun gisne om, hvorfor Emmys far ikke bor hjemme. Var han bortrejst? Hvis det var tilfældet, så har det været for en længere periode, siden han ikke er anført i folketællingen, så det er nok ikke sandsynligt, for man lod jo ikke konen alene med 3 små børn. Der er også det, at Emmys halvsøster, Kristine var kommet ind i familien. Hun havde ellers boet hos Emmys mormor på Fyn, og det er måske en rimelig antagelse, at moderen havde beordret hende (som nu var gammel nok til at komme ud og tjene) til København for at give en hånd med, nu da Emmys far ikke var hjemme. Hun kunne gøre gavn med at passe børnene og arbejde i høkerbutikken.

Så var der den logerende arbejdsmand fra Birkerød, som familien havde boende. Var han arbejdsmand i høkerbutikken, eller var han der for at tage sig af familien, mens Emmys far var fraværende?  Kunne Emmys far være syg og indlagt på et hospital? Den mulighed anser vi for usandsynlig, for så havde vi hørt dramatiske historier om sygdommens detaljer – og det har vi ikke. Og dog, hvis sygdommen var af mental karakter og han var indlagt på en “anstalt” som det hed dengang, så var der blevet lagt et tungt låg på den historie og en erstatningshistorie brygget sammen for både samtiden og efterkommerne. Emmys yngste søn, Jørgen mente (han kan engang have overhørt en samtale, der ikke var beregnet til børns ører) at Emmys far, hans morfar, havde været i fængsel i den periode. Den antagelse kunne meget vel være korrekt, for sådan en historie ville der med sikkerhed blive lagt låg på og tiet bort. Hvis faderen var “inde at sidde” var det kun for et års tid, hvis vi ser på forskellen mellem Emmy og den næste søskende. Ellers kan vi konstatere at Emmy havde 2 store søskende, Valdemar og Magrethe.

Folketælling den 1. februar 1890. Faderen bor igen hjemme hos konen og børnene i kælderlejligheden på Vodroffsvej 4a – en adresse vi første gang møder familien på den 16. juni 1886. Familien flyttede altså til en ny adresse efter at faderen kom tilbage fra sit “fravær” og det var ikke nødvendigvis til en bedre bolig, for de flyttede fra en stuelejlighed til en kælderlejlighed.

Kælderadresse på Vodroffsvej 4a lyder ikke just komfortabelt for en familie med mange små børn, og den antagelse bekræftes også af, at familien kort tid efter folketællingen flyttede igen. Den 14. oktober 1891 boede de på Lillerød Overdrev, Blovstrød. Der blev den sidste af Emmys søskende født.

Lige tilbage til folketællingen i 1890. Kælderlejligheden på Vodroffsvej var nok også mindre, for den  logerende mand bor ikke længere hos dem, og Emmys halvsøster, Kristine er der heller ikke længere. Hun har kun været der under Emmys fars “fravær”. Hun forsvinder herefter fuldstændigt for os. Ingen omtaler hende senere, ej heller Emmy når hun senere fortalte om sine søskende. Bemærkelsesværdigt i og for sig, men i overensstemmelse med, at der skulle lægges låg på alt, hvad der ikke passede ind i billedet af “ordentlige folk”.

 I 1891 er alle Emmys søskende født, i listen her er også hendes halvsøster Christine taget med.

Emmy havde brug for en dåbsattest den 13. maj 1897. Det var nok i anledning af konfirmationen senere på året, da hun var født i et andet sogn, end det hun blev konfirmeret i.

Fra Birkerød kirkebog lærer vi, at Emmy blev konfirmeret den 10. oktober 1897. Hun fik “mg minus” (“meget godt” med en pil nedad) i kundskab. Her er hun sandsynligvis blevet eksamineret i bibelhistorie, læsning, skønskrivning, retskrivning og regning. Det blev til et “mg” i ”forhold”, som var det begreb man brugte om konfirmandens måde at være på: adfærd eller opførsel.

Emmys skolegang var sammensat af 1 til 2 år i en skole omkring Vodroffsvej, nogle år i Blovstrød og den afsluttende skoletid i Birkerød.

Emmys storesøster, Margrethe var velbegavet og hjalp med regning, det må Emmy have haft svært ved.

“Alle grøntsager blev sendt på grønttorvet for at få penge. Om sommeren bestod en forfriskning af lidt eddike i vand, for at give det en lidt syrlig smag…” genkaldte Emmy barndommen, og sådan har det muligvis været for Emmy og hendes familie, efter at de flyttede først til Blovstrød og senere til Birkerød. Vi, at Emmys forældre her avlede grønsager, som de med hestevogn kørte ind til København for at sælge på grøntorvet. Der skulle eksistere et fotografi af dem netop på hestevognen; men det har ikke været muligt for os at se det. Ejerne kan ikke finde det, hvilket er synd, for det er det eneste billede der eksisterede af Emmys forældre.

Efter konfirmationen kom Emmy  som 14 årig (sandsynligvis den 1. november 1897) ud at tjene. Hendes første “plads” var hos familien Schmith på Eskemosegård, Birkerød. De havde en stor børneflok og en lille økonomi. Iflg. Emmy startede hun dagene med at gøre kakkelovnene rene med en fuglevinge.

Hvor hendes næste plads var, ved vi ikke. Vi har en periode som vi ikke ved noget om; men på et tidspunkt arbejder hun hos en købmand i Svinninge, Odsherred.  Det fortalte Emmy ikke selv, vi har det fra sønnen, Sven. Vallekilde Højskole ligger 5-6 km fra Svinninge, så det er meget muligt, at det var i tiden hvor hun tjente her, at tanken om en dag selv at komme på højskole blev formet.

Det tidligste fotografi vi har af Emmy. Vi kan gå ud fra, at hun kun meget sjældent blev fotograferet, og at hvert “rigtigt” fotografi taget hos en fotograf har været noget helt særligt for Emmy. Deraf slutter vi videre, at dem er der blevet passet så godt på, at de alle har fulgt hende livet igennem. De få, der er, bekræfter antagelsen om, hvor sjældent det skete. Et fotografiapparat har været milevidt fra familiens formåen, og Emmys egen, da hun kom ud på egen hånd for at tjene.

På fotografiet her ser vi Emmy med blondekrave. Det kan være et billede, der er taget omkring den tid, hvor  hun var på højskole.  Tit og ofte byttede man billeder med sine veninder på et højskoleophold, så muligheden er der for, at det er taget omkring 1905. Fotografiet kunne være taget tidligere, men det er nok ikke et konfirmationsbillede, for det har familien ikke haft råd til, og fotografiet er sandsynligvis først taget på et tidspunkt, hvor Emmy selv har tjent penge og har kunnet sparet sammen til det. Hvis teorien om højskoleopholdet holder stik, viser fotografiet den 22-årige Emmy.

Af elevlisten for sommerskolen på Frederiksborg Højskole for piger i tre måneder, maj-juli 1905, fremgår, at Emmy Elvira Jørgensen, f. 9.8.1883, deltog i den sommers kursus som én ud af 196 piger. Derudover er blot noteret, at hun var datter af gartner Jørgen J., Birkerød, og at hun havde fået et tilskud til højskoleopholdet på 60 kr. fra Holbæk Amt. Tilskuddet har dækket ca. halvdelen af udgifterne, så Emmy må selv have sparet op til resten, for hvem skulle hjælpe hende?

I 1905 var det normale, at der var højskole for piger fra maj til november. Eleverne havde jo normalt kun 7 års skolegang bag sig, og undervisningen bestod af timer især i dansk og skrivning, regning, dansk litteratur og historie, bibelhistorie og gymnastik. På pigeskolen undervistes særligt timer i syning og broderi – der blev bl.a. syet mange “hulsømme” og lignende med henblik på fremstilling og udsmykning af udstyr til det kommende – forhåbentlig – bryllup, som for pigerne var den helt afgørende fremtidsdrøm.

Det var under opholdet her på Frederiksborg Højskole, at Emmy lærte sin veninde Margrethe, en anden kursist, at kende. De to blev meget gode veninder og Margrethe syede en meget flot natkjole til Emmy. Emmy overvejede, om hun ville have den på i kisten når hun engang skulle begraves. Emmy fortalte videre, at hun ligeledes lavede en natkjole til Margrethe.

Iflg. Emmy havde hun også plads på Samsø hos en Madam von ”Løgsovs” Lowzov, som havde travlt med at frelse en mand fra øen, der var i sprit. Hun fik ham også til at holde sig fra spritten, men han ønskede sig 3 alen under jorden….

Emmy fortalte videre, at hun en dag under opholdet på Samsø fik den tanke, at nu måtte hun skrive til lillebroderen Georg, så selv om det var et forfærdeligt vejr og posten allerede var gået, gik hun selv ned til færgelejet med det, så det kunne komme afsted. Georg døde næste dag – Emmy vidste det endnu ikke -og den nat drømte hun, at han var borte (ikke død), og at hun sammen med moderen og søsteren Margrethe sad og pyntede en sort hat, hvilket var almindeligt, når man skulle til begravelse, og der ikke var mange penge at gøre med.

Det var Georg Alexander her, Emmy sendte brevet til. Han døde som 16 årig den 13. august 1905 og er den eneste af Emmys søskende, vi har et fotografi af. Hvordan har så ungt et menneske mon finansieret sin lapsede fremtoning på dette foto?

Om opholdet på Samsø fortalte Emmy, at hun der lærte en præstedatter at kende og hos præstefamilien fandt et fristed. Når præsten havde fået det pæne tøj på, skulle datteren altid sørge for at faderen fik kameluldssokkerne af…

Vi har en lille note om, at Emmy eventuelt var på Samsø i 2 omgange. Hvis vi ser på lidt fakta her, så døde Georg 13. august 1905, altså 14 dage efter at hun afsluttede sit højskoleophold. Den lille note  kan passe med, at hun havde søgt et højskolelegat og fået det, og i den anledning 3 måneders orlov fra sin plads på Samsø.

Hvordan fik Emmy en plads på Samsø? Det har været os umuligt at finde en dame ved navn von Lowzov på Samsø, selv ved at søge med forskellige mulige versioner af navnet. Har Emmy mere eller mindre lavet sjov med et navn, for at få folk til at grine? Hvor på Samsø var hun egentlig?

Emmy fortalte også sit barnebarn Birte, som skulle på udflugt med skolen til Samsø, historien om præstegården. Muligvis fordi snakken i Aabenraa var gået om den forestående tur, som Birte skulle på. Hvorom alting var, så skrev Birte i sin dagbog fra turen, at præstegården lå i landsbyen Besser. Emmy fortalte, som nævnt ovenfor, ikke at hun havde haft plads i præstegården, men at hun var blevet veninde med datteren der; men det kan en 14-års pige også sagtens have fået forvekslet.

Hvor Emmy var efter Samsø ved vi derimod.

Det var i Fladså, hvilket fremgår af denne folketælling fra den 1. februar 1906, og Emmys stilling var “Jomfru”.

Emmy fortalte om Fladså at byen lå ved Susåen, og at godsejeren hed Gassman. Han var gift 2. gang med en lærerinde, hvis familie ”altid kom rendende”. Der fik herskabet lavet alt med smør, mens folkestuen fik serveret alt lavet med fårefedt, fordi der ingen margarine måtte blive købt. Gassman jo havde mange malkekøer og ville ikke støtte margarinefabrikanterne, men altså ikke ofre smørret på tyendet. Af den grund sagde Emmy sin plads op, så snart hun kunne, altså til næste skiftedag, da hun ikke ville stå og lave forskel mellem herskabet og folkene. Gassman fik serveret ostemaden på en tallerken, som blev stillet i skabet, hvor snapseflaskerne stod. Når han så trængte til den ostemad, kunne han samtidig få sig en dram.

Nu ved vi ikke, om Emmy var fæstet for et halvt eller et helt år, men hun er nok kommet dertil fra Samsø den 1. november 1905, hun kan tidligst være kommet derfra 1. maj, men 1. november er nok mere sandsynligt, da man dengang  typisk blev fæstet for et år ad gangen.

Hvor Emmy tog hen derfra ved vi ikke; men det må have været omkring Birkerød, inden hun muligvis i 1909 kom til Amalievej. Der er dog lidt mystik omkring det.

Fra Nørre Herlev kirkebog erfarer vi, at at Emmy er fadder til broderen, Vilhelms datter den 9. oktober 1910. I tiden inden ægteskabet tog Emmy til Hammersholt for at besøge Vilhelm og familien og niecerne husker at hun ofte var der en hel dag ad gangen. Hun dansede med børnene ude i gården og lærte dem mange sange. Niecen Gudrun kunne i en alder af 98 stadigvæk mange af de sange hun havde lært af Emmy for så  længe siden. Børnene huskede Emmy som en kvik dame der havde sine egne udtryk, så som “Der er altid nogle idioter!”.

For lige at komme tilbage til kirkebogen ovenfor: Det er mystiske, at Emmy står som bosat  i Fredensborg. Kan hun have været hos Fru Ågård på Amalievej på Frederiksberg i 2 omgange, først i 1909 og så igen senere i 1911, og i mellemtiden været i Fredensborg? Eller har hun haft en anden plads i Frederiksberg i 1909, og kan hun derefter være taget til Fredensborg og derfra senere tilbage til Amalievej?

Den 29. januar 1911 er Emmy igen fadder, denne gang i Brorsons kirke, hvor hendes bror, Valdemars søn blev opkaldt efter Emmys bror, som døde 5 år tidligere. Her står Emmy med adressen Amalievej 7. Syvtallet er en lille fejlskrivning fra præstens side, for der skulle have stået 5. Det kan også have været Emmys bror, (Niels) Valdemar, som ikke havde fået rigtigt fat på nummeret, da han var hos præsten for at anmelde fødselen og den kommende barnedåb. Noget kunne tyde på at Emmy på det tidspunkt ikke havde været så længe hos Fru Ågård, men ellers passer det med folketællingen, der blev foretaget 2 dage senere.

Enkefru Ågård som bor på Amalievej 5, og Emmy får et job som “Husjomfru”. Vi kan nemlig her se at hun kommer til sognet i 1909 fra Birkerød, og det er sandsynligvis til Fru Ågård hun kommer. Folketællingen er fra den 4. februar 1911, så Emmy må have været glad for at være der, men mærkeligt nok, er der ingen fortællinger om, hvordan livet var hos Fru Ågård. Dog ved vi at Emmy fik foræret en kommode, da hun forlod pladsen.

Hvad vi også ved er, at familien Heurlin nede i sidehuset kom til at få afgørende betydning i Emmys liv, idet hun senere blev gift med sønnen Edwin, men derom senere. Emmy må være kommet nede i halvhuset, for Karl Heurlin snitter i træ, og han snitter en klaverbænk til Emmy med årstallet 1915 og Emmys initialer snittet i den.  EJ og MCXMV. Det kan selvfølgelig også være, at fru Ågård har bestilt og betalt den og givet den som en gave til Emmy, men det er noget vi ikke ved noget om. Karl har snittet hendes pigenavn, så hun var nok ikke forlovet med sønnen på det tidspunkt.

Emmy bliver ikke på Amalievej. Vi ved, at hun under første verdenskrig var hos en familie Goldschmidt. De manglede aldrig kød, da han havde en god ven, som var slagter. Hvor længe og hvornår hun var der i perioden 1914-18, ved vi ikke men…

…Emmy lod sig registre den 1. maj 1918 hos politiet (Københavns politis registerblade, som blev ført fra 1890-1923. Registerbladene er den første centrale personregistrering af hele befolkningen i København, og er en forløber for Folkeregistret.) da hun flyttede til Toldbodgade 18 3. sal, hvor hun begyndte at arbejde hos søstrene Levisohn “som havde en broderiforretning” iflg. Emmy.

Vi ved at der i 1916 boede 3 søstre Levisohn på adressen, og for 2 af dem står som beskæftigelse anført “Broderiforretning”. Igen må hun have været glad for pladsen, for hun blev der også efter 1. maj 1919, selv om hendes eget bryllup var den 7. juni. Ægteskabet var så at sige lige om hjørnet, det samme var den kirke, hun blev viet i, men det fortæller vi om i et andet afsnit…

Det er det andet billede, vi har af Emmy. Kvalitetsmæssigt er det meget bedre, og fotografen har ikke overretoucheret det. Fotografiet er svært at tidsfæste præcist, men sandsynligvis er det taget før hun blev gift i 1919.

Er hun her tjenestepigen, som endelig er blevet forlovet i en alder af ca. 35? Ikke utænkeligt.

Her er, hvad Dorte skrev om ovenstående portræt af Emmy:

“Jeg ser en ung kvinde med et direkte blik, et naturligt, omend en anelse forbeholdent smil. Et stort venligt ansigt, en nordeuropæer med kraftige, for ikke at sige grove, træk: stor, lidt skæv mund og en rund næse. Hun er ikke skabt til filmstjerneattituder med en fiks lille næse i profil eller interessante skyggevirkninger under høje kindben. Hun er bare så tillidvækkende og ordentlig at se på. Alt det rare og varme, jeg elskede hos min farmor, er for længst til stede her i hendes unge ansigt.

Håret er som så tit på fotos fra den tid skrabet og virker fedtet. Hårvask var ikke noget, der foregik mere end (højst?) en gang om ugen, og idealet var styr på lokkerne, ikke noget med løse ender eller flagrende hår. Og Emmys hår var glat og tyndt. Jeg har arvet dets kvalitet og tænker på hende, hver gang jeg konstaterer, at mit eget bliver tyndere og tyndere og hvidere og hvidere.

Kjolen er vist det der hedder en tarvelig dragt. Sømmene “trækker” lidt på kraven og tættere og mere folderig smocksyning er set før. Modellen er skabt til at stå åben ned til knapperne, men Emmy har – anstændigt – lukket den op i halsen med denne broche, som er den ene halvdel af et tidligere bæltespænde. At denne lille dims med sit minimum af ornamentik er blevet ophøjet til broche, siger noget om hvor få smykker, hun har haft.  Man kunne godt have undt hende en ordentlig stor fed højskolebroche som dem Edwins søster, Aja og hendes højskoleveninder bar. Deres bluser var meget mere udspekulerede med sømme og borter og læg.

Det stråler ud af billedet, at her ser vi Emmy – en tjenestepige i bomuldskjole. I viktorianske engelske romaner ville hun være beskrevet som “plain”. Denne glose står og svinger mellem “almindelig” og “ikke specielt køn”, men ofte er det heltinder med netop denne kvalitet, der går hen og scorer den interessante mandlige hovedperson, som godt kunne hedde Edwin Marquard, ikke?”