Dette afsnit omhandler Emmy og Edwins tid i Lillerød, fra de kom dertil som nygifte i 1919 og indtil de flyttede derfra til Fredensborg den 1. maj 1939.
Kirkebogen til Garnisons Kirke på St. Annæ Plads i København afliver en af de første myter, der er om Emmy og Edwins ægteskab. Iflg. den skulle Edwins søskende, Poul og Josepha have været forlovere ved brylluppet; men den holder ikke, for ifølge kirkebogen var det Edwins far og Emmys far, som var forlovere. De må være taget ind til København for at være med til børnenes bryllup. Hvorfor vielsen fandt sted i Garnisons Kirke ved vi ikke, det eneste, der evt. kan være afsæt for en teori derom er, at kirken ligger meget tæt på Toldbodgade, hvor Emmy i tiden op til brylluppet tjente hos søstrene Levysohn.
Var det mon søstrene Levisohn som holdt Emmy og Edwins bryllupsfest, måske med et lille traktement hos dem bagefter? En mulig teori, men vi ved det ikke. Der eksisterer desværre heller ikke et fotografi af brudeparret på selve dagen. Vi kan ud fra kirkebogen se at brylluppet var bestilt den 17. maj 1919, kun ca. 3 uger før selve brylluppet den 7. juni! Det er jo lidt bemærkelsesværdigt, så mon Emmy og Edwin pludselig bestemte sig for at blive gift? Årsagen var ikke at Emmy var gravid, så mon de af en eller anden grund haft brug for at være ægtefolk – f.eks. for at kunne få et sted at bo?
Allerede en lille uges tid efter brylluppet havde Emmy og Edwin brug for en vielsesattest. Den fik de; men opdagede sandsynligvis med det samme at Edwins navn var stavet med enkelt-v, for de har rettet i attesten med blyant. Man bemærker at den kirkebogførende sognepræst er den berømte Olfert Ricard, der to år tidligere havde fået dette sikkert attraktive embede.
Lillerød kirkebog fortæller at Emmy og Edwin den 26. marts 1920 blev forældre til en dreng. Han blev døbt Sven, muligvis opkaldt efter sin farfar. Emmy fortalt at “…Sven er født i lejligheden hos Rasmus Rasmussen. Ester og Jørgen blev født i Lillerød…”.
Vi ved at Emmy og Edwin købte hus den 8. marts 1921, så det var næsten et år efter Sven fødsel. Måske boede til leje et lille års tid der, inden de købte det. Hvorom alting er, så boede de i Lillerød da drengen skulle døbes, men alligevel blev det i Godthåbs kirke at dåben fandt sted. Årsagen, vi har fået overleveret, var at derved kunne Edwins mor, Carolina være med til dåben. Hun havde været eller var syg. Den virkelige årsag kan have været en anden, nemlig at den lille nye familie boede i en lejlighed i Lillerød, der ikke var stor nok til at de kunne holde dåben der, og at man af denne praktiske grund valgte at holde dåbsfesten på Amalievej eller C. F. Richs Vej – men det er rent gætværk.
Fra Godthåbs kirkebog ses at de som Svens faddere valgte Edwins forældre og 2 af hans søskende og derudover en ung pige ved navn Astrid Jensen, som på det tidspunkt endnu ikke havde taget sin mors efternavn Nørbo, som vi kendte hende bedre under. Astrid og Josepha kom til at bo sammen resten af deres liv, men det er en helt anden historie. Det bemærkelseværdige her er at der ikke er nogen blandt fadderne, som repræsenterer Emmys familie. Den lille note ude til højre bemærker at Emmy og Edwin ikke havde en fødselsattest med til præsten, som dog alligevel gav tilladelse til at Sven blev døbt.
Ny forfremmelse til Edwin, som den 14. juni 1920 blev “konstitueret” som trafikkontrollør af 2. grad. Han arbejdede da i distriktsledelsen for statsbanernes 1. distrikt, København.
Af folketællingen den 1. februar 1921 fremgår at Emmy og Edwin boede på samme matrikelsnummer som Rasmus Rasmussen, angivet med en pil på nedenstående nogenlunde samtidige kort. Vi kan se at de er tilflyttet Lillerød i 1919, hvilket tyder på at de som nygifte har bosat sig i Lillerød. Hvorfor Lillerød? Vi ved det ikke! Edwin var på det tidspunkt assistent og ansat ved de Danske Statsbaner og at Rasmus Rasmussen var vognmand og havde en husbestyrerinde. Tallene ude til højre kan vi ikke se hvad er, men det kunne evt. være vedkommendes skattepligtige indtægt.
Emmy og Edwin bliver fotograferet hver for sig med deres søn, Sven. Det var den 7. november 1920 og fotografierne er sandsynligvis taget i Lillerød med Rasmus Rasmussens hvidkalkede husmur som baggrund.
Medens Emmy og Edwin fik bygget deres hus på Kratbjergvej gik niecen Gudrun i skole i Lillerød og om eftermiddagen når hun kom fra skole skulle hun køre Sven rundt i en barnevogn. Hun var ofte sur over det for Sven ville ikke sove og hun sklle gå der hele tiden med ham.
Edwins mor, Caroline opholdt sig hos den lille familie en periode da Sven var lille og hun blandede sig i Emmys måde at lave mad til den nyfødte Sven på. Carolina holdt på, at mælken skulle koges i mindst 1 time. Det var først da Sven begyndte at vise tegn på engelsk syge, at Emmy holdt op med at koge mælken så længe. Her er Emmy på besøg hos Edwins familie på Amalievej. Hun sidder nederst til venstre i billedet som den stolte mor og kigger på Sven. I bagerste række fra venstre står Astrid Nørbo, Caroline og Carl. Hvem damen der sidder midt i billedet, iført stor hat er, ved vi desværre ikke, men muligheden kunne være at der i anledning af hendes besøg skulle fotograferes. Man kunne gætte på fint besøg af en tante fra Sverige?
Den “anden i anden 22” som Jørgen altid refererede til om sin egen fødselsdag (2. februar 1922) fik Emmy og Edwin deres næste barn. Det blev en dreng, født i hjemmet i Lillerød, som blev døbt i Lillerød kirke og fik navnet Jørgen. Vi kan se at præsten nu skrev at Emmy var født i Lillerød. Jørgen får ligesom Sven Astrid Jensen som fadder. Hun hvde på det tidspunkt endnu ikke taget navneforandring til Nørbo, og registreredes som sygeplejerske ved Almindeligt Hospital. En anden fadder var Edwins bror, Paul, som stadig boede på C. F. Richs Vej 50. Den tredie og sidste fadder var Emmys far, og mon ikke Jørgen blev opkaldt efter ham?
Den 11. marts 1923 er Emmy og Edwin i Lynge kirke faddere til Emmys bror Vilhelms søn, Ejnar. En af Emmys brødre, Jørgen er også fadder. Edwin står anført som overkontrollør og Emmy har fået stavet sit navn “Elny”.
Den 15. april 1923 døede Emmys far, Jørgen Jørgensen på Frederiksborg sygehus i Hillerød. Han blev begravet den 22. april 1923 fra Birkerød kirke.
Efter knap tre år som konstitueret trafikkontrollør bliver Edwin forfremmet til rigtig trafikkontrollør.
Mon ikke det er september 1923? Emmy er på besøg et sted og mon det er hos svigerfamilien i “Halvhuset” på Amalievej 5? Fotografiet dokumenterer at Jørgen allerede i en meget tidlig alder begyndte at skabe sig – et karaktertræk der holdt hele livet igennem. Sven lader til at sidde med noget der ligner en gammel malerpensel i den ene hånd og en lille spand i den anden.
Hvis scenen er “Halvhuset” inde i gården bag herskabshuset på Amalievej 5, må det have været noget særligt for Emmy nu at være på besøg med status som embedsmandsfrue og mor til 2 drenge, hvor hun tidligere arbejde som husjomfru for familien Aagaard i herskabshuset. Social opstigning! Bemærk de fine hvide kraver og ens ternede dragter.
Den flittige Emmy hjælper til, hun har fået forklæde på, men har også de pæne sko på ser det ud til. Sven ser meget tilfreds ud, fordi han har fået lov til at lege med harmonikaen, Jørgen er lidt mistænksom. Den parkerede cykel er meget veludstyret med en lille taske bag sadlen til saddelovertræk, frakkeskåner på baghjulets sider, lås og en eller anden dims monteret nede ved siden af baghjulet. Dengang var det jo ikke nødvendig med baglys på en cykel, så hvad mon det har været til? Desværre er der kun skrevet 1923 på billederne men ikke hvor og i hvilken anledning de er taget, så vi fortsætter med at gætte på “Halvhuset” på Amalievej.
Den 19. januar 1924 fødtes Emmy og Edwins tredie og sidste barn. Denne gang blev det en pige og hun blev ved dåben den 18. maj 1924 nok opkaldt efter Edwins afdøde søster, hvis mellemnavn godt nok stavet med et “h” altså Esther, men det har Emmy og Edwin nok ikke brudt sig om, så det blev til Ester. Emmy står stadigvæk som værende af Lillerød. Når en præst nu engang har fået det ind i hovedet så forbliver det således! Edwins søster, Josepha valgtes som fadder, hun var det også for Sven, men boede nu i Hellerup. Edwins far blev også valgt endnu en gang som fadder. Han var det også til Sven; men nu kommer der en fra Emmys familie, nemlig Emmys bror Vilhelm. Edwins bror, Paul runder rækken af faddere af. Han var fadder til dem alle tre, men boede nu også i Hellerup .
Emmy og Edwin må have fået 2 vielsesattester skrevet samtidig, måske fordi de også skulle give en med det samme til DSB for at vise at Edwin han nu var ægtemand, hvilket højst sandsynligt gav ham mere i løn, nu han var forsørger. Men den 13. maj 1924 fik de nok af at skulle forklare den lille stavefejl og sognepræsten i Blovsterød-Lillerød ændrede fejlen og skrev det behørig til og stemplede derpå attesten. Nu var det i orden! Mon det var da de var henne hos præsten for at meddele deres datters fødsel og arrangere den kommende dåb, at de lige fik ordnet dette praktiske med attesten?
Dette fotografi er sjældent i og med at vi her har hele den lille familie Heurlin samlet. Det er måske det eneste fotografi, der findes udelukkende med de fem. Jvf. Esters størrelse vil et godt gæt være at fotografiet er taget i sommeren 1924, og sommer er det, som de sidder der på græsplænen fuld af hvidkløver. Jørgen har fået Emmys eller en besøgendes hat på, det samme har Sven, hvilket måske har moret dem et øjeblik, men for os er det synd at vi ikke får Jørgen og Edwins ansigter at se. Billedet gør det konkret hvor meget arbejde der har været for Emmy med tre børn om benene (stofbleer, ingen vaskemaskine, ikke noget køleskab, ingen bil at køre store indkøb hjem i osv…)
1924. Ester sidder i en slags promenadevogn eller er det en slags høj stol, med en flot pude i ryggen. Sven sidder på kanten af indgangsgelænderet eller hvad arkitekten, Rossing, har kaldt den gelændermontering vi ser, der blev brugt som en slags ukomfortabel bænk. Jørgen vil op og hive i ringeklokken så han kan høre det sige ding-dong, og det er let at forestille sig at Emmy prøvede at forklare ham, at den kan han ikke hive i hele tiden for det larmer så forfærdeligt. Fotografiet må være taget en solskinsdag om efteråret, for Sven har fået de lange strømper på – en type strømper drengene hadede, fordi de kradsede. Jørgen fandt iflg. Sven på betegnelsen ”detektorstrømper”. Ester sidder med bare arme, så solen må stadig have haft en vis magt. Her i 1924 har husmuren stadig et ufærdigt præg.
Emmy bærer Ester, som har et mærkeligt slag på. Det ligner nærmest et frisørslag; men måske er det bare en stor hagesmæk der er drejet om i nakken. I baggrunden ses huse i Lillerød, og i mellemgrunden skure og hønsegård, der viser at Edwin sørgede for en vis form for orden.
Datoen siger 1924. Ester må tidligt kunne stå selv og eventuelt gå. Igen ser vi på omgivelserne at Edwin var et ordensmenneske. Vasketøjet hænger på snoren, er det mon 3 styks hagesmækker og et par bukser?
1924 står der ved billedet. Ester kan nu stå op, godt nok ser det ud som om Emmy holder hende, Jørgen og Sven ser ikke alt for tilfredse ud med at skulle stå derude sammen med hende. I baggrunden ses udendørslampen tydeligt.
Samme dag. Ester ville alligevel ikke rigtig stå op, snøren er gået op i hendes støvler og Sven var stadigvæk utilfreds med at få solen i øjnene. Jørgen er ikke med på billedet mere, ham ville vi ellers gerne have haft med også. Bemærk detektorstrømperne.
1925 står der skrevet ved billedet. Ester har noget der ligner en “nøglepung” i hånden, og Emmy har det fine tøj på bag forklædet, hvis smæk blev holdt oppe med sikkerhedsnåle. Over forklædesmækken ser vi en for os ny broche.
Den 18. juli 1925 døde Emmys mor, Anne Kirstine Hansen på Sankt Josephs Hospital i København. Hun blev begravet fra Birkerød kirke den 21. juli 1925. Det er ikke megen hjælp Emmy har kunnet få af børnenes mormor og morfar. Hvem var der hun kunne støtte sig til og få lidt aflastning af, med hus og børn i hverdagen? Måske ligger svaret i det næste billede:
Et dejligt hyggeligt billede fra den 9. august 1925. Fra venstre: Carolina med Ester, bagved Emma Westerdal, Gerda Nielsen, bagved Karen (gamle Karen, som passede børnene, når de var alene), Jørgen, Edwin og Carl.
Et billede taget få minutter senere. Carl trænger nu til at ligge ned at lade hovedet hvile på puden. Ester er stukket af og det samme er Emma Westerdal, hun er måske på jagt efter Ester for at hente hende tilbage.
Ester er kommet tilbage med Emma Westerdal, men et eller andet er sket med fotografiet, for Edwin er næsten ude i en tåge, men Jørgen har travlt med at fortælle ham et eller andet om sit legetøj.
Nu begynder mystikken, for om dette fotografi skrev Inger: “Josepha i fløjl”. Der må være blevet snakket om den kjole, men her ser vi den kun bagfra. Gruppen sidder på plænen i Emmy og Edwins have i Lillerød med Ravnsholt hegn i baggrunden. Fra venstre er det Edwins bror Gunnar, Emma Westerdal (Inger havde i sit album skrevet “kusine Anna fra Sløinge, Halland”), derefter Josefa med ryggen til, Sven, Edwin, Emmy og Ester.
Endnu et billede fra samme dag. Damerne ser meget interesseret på et eller andet, Edwin tager sig af Ester.
Eftermiddagshygge på græsplænen i Lillerød. Edwins mor, Carolina sidder og holder Emmy om skulderen, Josepha (det fløjlsantræk ser da ret avanceret ud, og frikadellefrisuren) og Emmy ser ud som om de er i en intens dialog, Edwin sidder og klør sig i panden, Sven har fået seler på og laver sin karakteristiske grimasse, Ester sidder på arm hos Emma Westerdal. Det er som om der ligger en person på tæppet, en person med meget mørkt hår, så det kan ikke være Carl. Vi er vel i sommeren 1925.
Den 4. november 1925 er der igen folketælling og vi kan se at nu har familien fået de tre børn de får. Alle navnene ser ud til at være stavet korrekt, der er understregning af kaldenavne, Edwin står nu som kontrollør ved Statsbanerne, ditto tegn indikerer at de også var i Lillerød året før, den 5. november 1924. Derudover fremgår det, at der er var et ugift tyende i huset og at hendes titel var husassistent, at hun året før var i Lynge Overdrev, at hun hed Sigrid Elisabeth Larsen og var 15½ år gammel. Det må have været noget særligt for Emmy at have hushjælp til sig selv, frem for at yde den service for andre.
Knap 3 år siden sidste forfremmelse får Edwin igen en. Han blev trafikkontrollør af 1. grad – og fik vel automatisk lidt mere i lønningsposen.
Edwin foran huset i Lillerød den 24. maj 1926. Bemærk lige navneskiltet henne ved siden af døren. Det ligner det Jørgen havde Ved Skovgærdet 33 i Hillerød med “Heurlin” indgraveret i messingplade. Mon det fulgte med fra huset på Kratbjergvej?
Edwin havde tilsyneladende i en årrække en bibeskæftigelse som kommunal revisor i Lillerød. Om det var et såkaldt borgerligt ombud, så han som borger var forpligtet til at tage det, eller om han blev opfordret af kommunalbestyrelsen, ved vi ikke. Der var nok ikke så mange at vælge mellem i Lillerød til dette arbejde.
Hvor Edwin havde aktiviteter ved siden af jobbet, havde Emmy sine aktiviteter ved siden af at være husmor på Kratbjergvej. De var rettet mod familien fx. ved juletid, hvor hun lillejuleaftensdag om morgenen sendte madvarer med en vognmand til København og tog selv derind senere på dagen når varerne var ankommet (adressen for den forsendelse er os ukendt). Først tog hun hen til broderen Valdemar og hans familie med nogle af dem – derefter til søsteren Margrethe.
Margrethe kom hver sommer på besøg hos Emmy og Edwin og hun sagde hver gang at det var Emmy som af de to havde gjort det bedst, for hun havde en god mand.
Ser det ikke ud til at Emmy er i jordbærene på dette billede? Ester har fået et og spiser det med venstre hånd, i højre hånd holder hun et æble.
Hvad rager Emmy rundt efter her? Bladene er for store til at det kan være jordbær. Er det græskar? Vi er nogen der husker Emmys syltede gyldne græskar med ingefærstykker og tyk sirupsagtig lage. Til et stykke med leverpostej.
29 august 1926. Et dejligt familiebillede, dog mangler Sven. Edwin er nok kommet hjem fra arbejde, han har stadig det pæne arbejdstøj på. Mon han gik til og fra stationen? Vi ser aldrig en cykel ude ved Kratbjergvej. Ester sidder på hans knæ og får lov til at lege med lommeuret.
Edwin har nu fået hatten af, men har stadig arbejdstøjet på, Ester leger stadig med hans lommeur.
Emma sidder på skødet af Emmy. Det er stadig den 29. august 1926.
Emmy og Ester ved hønsegården som vi har set i baggrunden på flere fotografier. Her er vi helt tæt på, men vi må lade hønsekyndige fortælle om det var hvide italienere, eller…
Ester har stadig lommeuret i hånden og det lader til at fortrylle hende, men mon ikke hun samtidig prøvede at gøre som Edwin, når han trak det op?
Nu er man nået til tebordet. Edwin underholder Ester, Emmy sidder og snakker med damen med den bredskyggede hat. Hvem hun er har vi ikke et gæt på, men noterer at den musselmalede kande er kommet på bordet. Mon den i øvrigt var en bryllupsgave? Der er skærekage på et højt fad, syltetøj på bakken og noget andet vi ikke kan se hvad er. Damen med hat har ærmeskånere på. Mon hun hjalp med bærplukning i haven?
Havearbejde. Højt aktivitetsniveau i børnefamilien. Mon det er sommeren 1926? Vi ser alle 3 børn: Ester, Jørgen og Sven. Jørgen ser lidt utilfreds ud, damen med hatten er os som nævnt ovenfor ukendt. Edwin har nogle fine træsko på, nærmest som man ser nissetræsko tegnet i dag, stribet skjorte på tværs. Ja, han ligner nærmest en rigtig julenisse! Dette billede er også i familiealbummet hos Emmys bror, Vilhelm.
Edwin stadig i arbejdstøjet og Ester i den lille trækvogn, hvor Edwin bla. havde sine haveredskaber – i dette tilfælde 2 river og en spade. Ester holder en lille urtepotte og et æble i hånden. I baggrunden står en fin hvid flagstang, som Emmy og Edwin må have anskaffet sig.
Den 18. april 1927 blev Edwin fotograferet på trappen i hjemmet med Ester og Sven. Sven lavede som sædvanligt grimasser, når han fik lys i øjnene og Edwin prøvede at holde Esters arme stille, men det var tilsyneladende umuligt.
Et utydeligt billede af Emmy. Egentlig synd, for hun er jo egentlig sjældent chic, som hun står her i haven.
Nu er vi nået til juni 1927. Børnene havde fået en vippe eller – mere præcist – Edwin havde bare lagt et bræt over et eller andet så det kunne fungere som en vippe. Men det lader til at han er nødt til at holde på brædtet, så det ikke ryger af. Det er Ester og en barfodet Jørgen, som er på vippen. Edwin må stadig have haft kontortøjet på, han havde smøget bukserne op så de ikke blev snavsede forneden. Eller også er det et par gamle bukser han brugte til havearbejde. Han brugte seler og et eller andet bundet om maven, men hvad? Er det en vest af en slags, der er bundet i en knude bagpå. Tørresnoren stjæler næsten hele billedet.
Det samme scenario fra en lidt anden vinkel. Jørgen er tilsyneladende lidt utryg ved at være i den “oppe” ende.
Den 20. maj 1927 fødtes Emmys nevø, Mogens. Han blev døbt den 31. juni i Frederiksborg Slotskirke med bl.a. Edwin som fadder.
Sanglegs i haven hos Emmys bror, Vilhelm i Hammersholt. Emmy ser ud som om hun dirigerer, mens Vilhelms kone, Ingeborg deltager. Lille Ester ude til højre i kredsen spjætter med benene, Jørgen står foran Emmy, den unge pige til venstre er Emmys niece, Astrid og den unge pige til højre er en anden niece ved navn Emmy.
Det lader til at have været en hyggelig søndag eftermiddag Heurlinfamilien tilbragte i Hammersholt. Bemærk at Emmy ikke ser på fotografen. Karakteristisk for hende. Edwin er nok distraheret af drengen med katten og Ester på armen.
Et familiefoto, som vi har fundet i Vilhelms familiealbum. Det er taget samme dag som de ovenstående og de mange skygger viser at der var mange tilskuere. Heurlindrengene har slips på og farmand iført en panamahat der passede perfekt til det solrige vejr. De står lidt generte, der er måske blevet sagt en vits, men Edwin og Emmy holder kærligt deres børn i hænderne og om skulderne. Det virker som en meget harmonisk familie.
Deres ældste niece i Hammersholt, Gudrun besøgte ofte Emmy som hun beskrev som hjertelig og hvor hun altid følte sig velkommen. Besøgene fandt oftest sted om aftenen for Gudrun havde en stilling hvor hun passede et par børn der boede hos deres bedstemor, for moderen var skilt. Fra denne bedstemoders hus var der kun 5-10 minutters gang hen til Kratbjergvej og når Gudrun ikke gad høre mere på deres snak derhenne, smuttede hun lige hen til Emmy og Edwin. Gudrun huskede at Emmy var dårligt gående pga. knyster og anden dårligdom i fødderne.
Vilhelms børn elskede i det hele taget tante Emmy, som hun jo var for dem. Grethe og Ester skulle f.eks. til møllen i Lillerød for at få malet rug fra deres rugmark til grisen derhjemme. De fik læsset rugen i en sæk på deres lille legevogn og så trak de den fra Hammersholt til møllen i Lillerød. Her afleverede de sækken og gik så hen på Kratbjergvej til Emmy hvor de opholdt sig medens rugen blev malet. Det var dejligt at kunne være indenfor i varmen og blive opvartet med kage og varm chokolade, eller en appelsin. Emmy havde altid noget til børnene fra Hammersholt. Hun var god mod dem og cyklede af og til op til Hammersholt med frugter, bl.a. fra den store have på Kratbjergvej hvor Edwin havde mange fine æblesorter.
Gudrun holdt også meget af Edwin og anså ham for at være en rar og sød onkel. Hun huskede at Emmy og Edwin i deres forlovelsestid af og til kom til Hammersholt. Da tiltalte Gudrun ham altid med De hvilket Edwin må have fundet korrekt, for senere da han og Emmy var blevet gift henvendte han sig til Gudrun og sagde at nu skulle hun ikke længere sige De til ham, for nu var han hendes rigtige onkel, så fra nu af var de dus.
Ellers opfattede børnene i Hammersholt Edwin som en meget stille mand, der altid gik ude i haven uden at sige noget – som nevøen Mogens sagde: “…men mænd sagde vist ikke så meget dengang”. Han opfattede Edwin og Emmy som så ulige et par nogen kunne være.
Niecen Grethe husker at hver nytårsaften traskede de fra Hammersholt til Lillerød (ca. 5 km) for at være hos Emmy og Edwin og fejre aftenen der. Om de spiste aftensmad er uklart, men de fik ihvertfald altid æbleskiver, appelsiner og æbler (frugterne købte Emmy hos sin bror Jørgen). Sven og Jørgen var nogle meget friske drenge – som nok ikke regnede rollingerne fra Hammersholt – og de havde et lille legetøjstog oppe på loftet. Det kunne køre og fyldte hele gulvarealet og det fik børnene fra Hammersholt lov til at lege med. Toget stod der nærmest permanent for Emmy og Edwin havde åbenbart ikke noget at bruge loftet til. Der var vist et værelse eller to deroppe, måske til børnene, men det uudnyttede areal kunne frit benyttes til noget som et legetøjstog.
Den sidste folketælling vi kommer til at bruge her, er den sidst tilgængelige og den er fra den 5. november 1930. Matrikelsnummeret på ejendommen er 5h og 5i. Der er ikke længere nogen tyende, navnene er stavet lidt forkert og Edwin er Kontrollør ved DSB, han og Emmy blev viet den 7. juni 1919, der var 3 børn i ægteskabet og yderst til højre angives et beløb uden at sige hvad det repræsenterer, men mon ikke det er Edwins indtægt?
Selv om Gerda Nielsen ikke er familie, så har hun bidraget væsentligt til at vi i dag kan lave denne lille krønike om Emmy og Edwin. Det er Gerda, som fotograferede langt de fleste ungdomsbilleder af Edwin, samt af ham, Emmy og deres børn i tiden i Lillerød.
Fakta: Gerda Hansigne Marie Nielsen født 29. marts 1886 i København, døde den 15. april 1933 på Marievej 2, 3. sal Hellerup. Ugift fotograf. Begravet den 21. april 1933 fra Hellerup kirke, og i jorden på Gentofte kirkegård. Dødsårsag: “selvmord ved gas”.
Den 23 juli 1931 er Emmy og Edwin til bryllup i Hellelrup, det er Edwins bror Poul, som bliver gift.
I midten er bruden i hvidt, Kirsten (født Bruhn) og til højre for hende, gommen Poul. Yderst til højre står Edwin halvt skjult bag en dame i lys kjole. Til venstre for ham er hans hustru Emmy – halvskjult bag ordensbehængt herre, som er brudens far, Asger Bruhn. Allerforrest sidder Carolina og Karl, og Karl har Ester på skødet. Herren til venstre for damen i polkaprikket kjole er Gunnar, Edwins bror.
Til konfirmation i Hammersholt den 11. oktober 1931. Ester står til venstre for konfirmanden Ester Vilhelmine Jørgensen, Sven er blevet en stor dreng og står i forreste række, Edwin har armen hvilende på Jørgens skulder.
Damerne gik tur på konfirmationsdagen. Emmy ses i baggrunden, midt i med hat og ser ud som hun snakker med konfirmanden Esther. Emmy og Edwins Ester står yderst til højre.
Den 7. marts 1932 døede Edwins far Carl Heurlin på Frederiksberg Hospital. Han blev begravet fra Skt. Markus kirke og derefter Solbjerg Kirkegård.
Den 7. august 1932 var Edwin fadder til broderen Pouls søn, Karl Ole Heurlin i Sankt Olai kirke i Helsingør. Blandt de andre faddere var Edwin og Pouls søster Josepha og deres mor Carolina.
Emmy og Edwin var igen til konfirmation i Hammersholt den 2. april 1933 hos Emmys bror Wilhelm. Det var Emmys niece Grethe, der blev konfirmeret den dag. En anden af Emmys brødre, Valdemar står til højre for Emmy, til venstre har hun Edwin. Herren yderst til venstre som er gemt bag en ung piges ansigt er antageligt Emmys bror, Jørgen.
En af nevøerne, Mogens, fortalte at familierne i Hammersholt og Lillerød kom meget hos hinanden. Mogens huskede at det altid var så spændende at komme på besøg i Lillerød, for Emmy lavede jo vin, hun var så kreativ – og så var der det at han og hans søskende syntes at de bare kom fra en lille landsby og familien i Lillerød lavede alle de ting som de slet ikke kendte til i Hammersholt, og de fik set ting de ikke så hjemme. Nevøerne og især niecerne elskede Emmy for sanglegene, for småkagerne og i det hele taget den lyse atmosfære og gode humør hun etablerede i huset og haven på Kratbjergvej.
Da niecen, Gudrun skulle rejse til Holland med den familie hvis barn hun passede forærede Edwin hende “Børnesange for Skole og Hjemmet” og sagde til hende: “Det er for at du ikke skal glemme dine gamle sange”. Det var den indbundne udgave fra 1931 der dengang kostede 65 øre. Edwin havde købt den i Bogladen. I Gudruns sangbog er der et dannebrogsflag og sangene er trykt lige efter hinanden så papirspild blev undgået. Gudrun gik meget op i Carl Nielsen og han havde også lavet melodierne til flere af sangene. Hun havde meget glæde af den bog og sang sange fra en med drengen hun passede i Holland.
Sven, ukendt dame, Ester, Josepha, Astrid (Nørbo), Jørgen og Edwin siddende på plænen i Lillerød. Haven er nu groet godt til og det er et dejligt gruppebillede, hvor alle ser ud til at være i godt humør. Kun Astrid og den ukendte dame taler, sidstnævnte med et fotografiapparat i hånden. Vi har desværre ikke et billede fra Kratbjergvej her i begyndelsen af 1930’erne for da var den blevet til en villavej med mange huse. Havescenen her giver dog et indtryk af at Emmy og Edwin ikke længere boede alene på en bar mark.
Børnene har her den alder hvor den sorte kuffert oppe på loftet må have haft maksimal effekt. På loftet lå en sort kuffert og når man åbnede den kunne man på indersiden se et dødningehoved. Til kufferten hørte en røverhistorie om at den havde medført et lig der var blevet sendt fra Europa til Amerika…
Et billede med mystik. Det ligner optakten til en film over en bog af Agatha Christie, men mystikken drejer sig om persongalleriet. Jørgen mente at det var Carl og Carolinas guldbryllup, men det kan det ikke være for Carl døde inden de havde været gift i 50 år. Det må også være før Poul blev gift, for hans kone er ikke med. Ingen ved hvor det er fotograferet. Skræddermesterens kone hedder det samme som vores fotograf, Gerda Nielsen. Blev hun gift? ingen tvivl om at hun “tilhører” skræddermesteren, for han holder hende under armen.
Sven mente at det måske var vores fotograf og at skræddermesteren var hendes bror. Inger fortalte at Gerda senere blev indlagt med en akut depression og efter udskrivelsen begik selvmord i gasovnen. Emmy mente ifølge Inger at det var fordi hun ikke blev gift med Poul.
Vi har troet at det var Carl og Carolina der blev fejret, men læg mærke til at Carolina holder om manden på stolen til højre for sig (til venstre i billedet). Kan det være hendes bror, guldgraveren, der er hjemme på besøg og er de ukendte så svenske familiemedlemmer, eller havde han børn og børnebørn med? Men hvordan passer skræddermesteren så ind? Det ville Sven og Jørgen have kunnet huske. Vi har Emmy med i selskabet, men mangler Aja og Gunnar. Med Emmys tilstedeværelse må billedet være fra tiden efter 1919. Det kan ikke være den svenske familie, hvis Carolinas her centralt i billedet holder armen om sin bror, for hun havde kun 2 brødre der iflg. overleveringer begge var guldgravere i Amerika.
Bagerste række fra venstre: Ukendt herre, Skræddermester Nielsen (med cigar), hans hustru Gerda Nielsen, Poul Heurlin, ukendt dame, ukendt dame.
Midterste række fra venstre: Ukendt herre på drejestol, Emmy, ukendt herre med langt hvidt skæg, Carolina (med lille sort hat), Karl, Josepha, Edwin. Forreste række fra venstre: Ukendt ung dame siddende på gulvet, endnu en ukendt dame siddende på gulvet (med hånden på den unge mands knæ), ukendt ung mand.
Denne rollefordeling har vi fra Jørgen, som havde den fra dem han fik fotografiet af, men som vi desværre ikke kender. Fotografiet var en kopi.
Den 15. december 1934 omkom Emmys bror, Christian Frederik Vilhelm Carl Jørgensen, (kaldt Vilhelm) ved et motorcykeluheld. “Død udensogns ved færdselsulykke”. Hans motorcykel skred i noget “roesmat” som hans datter Gudrun kaldte det mudder der var efterladt på vejen fra kørsel til og fra roemarkerne, og han skred ud til siden hvor der uheldigvis stod en pæl som forårsagede at motorcyklen slog en kolbøtte og endte i grøften med Vilhelm under sig. Begravelsesceremonien fandt sted den 21. december i Nørre Herlev kirke og han blev begravet på Hillerød kirkegård samme dag.
Billeder af Emmy og Edwins børn sat på skrå og brugt som julekort. Det var Edwins 51-års fødselsdag da Josepha og Carolina skrev. Ordene vedr. kransen hentyder til at den 21. december 1934 blev Emmys broder Vilhelm begravet og Ingeborg, som skulle betænkes med noget ved lejlighed, var hans kone. Skal også lige nævnes at Edwins bror, Paul var boghandler i Helsingsør på det tidspunkt.
Inger skrev i sit album: Edwin, Ester, sikkert Jørgen. Damen i den lyse sommerkjole, mener jeg, er faster Lisa (Karls søster) fra USA (ligner det hende vi har på fotoet sammen med Edwin og Aja, i afsnittet om Edwin?)
Den 8. december 1935 var Edwin fadder i Hellerup kirke til broderen Pouls søn Bertel, og vi kan se at han nu er trafikkontrolør.
Edwin og Jørgen på drengens konfirmationsdag. Læg mærke til de blankpudsede sko. Edwin havde meget stærke meninger om at sko skulle være blankpudsede, og det hele vejen ind under svangen.