Uddrag fra Frederiksbergs kirkebog, der dokumenterer at Edwin blev født den 22. december 1883 og ved sin dåb den 27. januar 1884 fik navnene Otto Edwin Marquard Heurlin; samt at hans forældre, Carl og Caroline (døbt Bengtsson) boede på Falkoner Allé 14, Frederiksberg. De har ikke kendt mange i byen, så Edwins faddere blev to unge frøkener, Augusta Petersen og Charlotte Petersen. Det er sikkert 2 piger, som Edwins mor kendte fra dengang hun tjente i København. Med de navne kunne begge piger faktisk godt være svenske.
Jvf. folketællingen fra den 1. februar 1890 fremgår det at familien var flyttet til Amalievej 5 på Frederiksberg. Fra lillebroderen Pouls fødselsdata, ved vi at de allerede i januar 1885 boede på Amalievej, så de flyttede kort tid efter Edwins fødsel.
Folketællingen angav at familien boede i Sidehuset. Pilen viser på luftfotografiet herover hvor sidehuset lå inde bag herskabets større hus, der lå ud mod gaden og havde adressen Amalievej 5, Frederiksberg. Det sidehus blev altid omtalt som “Halvhuset” på grund af dets pudsige form som var det halvdelen af et hus der var blevet delt midt over på langs.
“Halvhuset” fotograferet i 1984.
Edwins dåbsattest blev først udstedt, da han var 8 år gammel. Det var meget normalt dengang, at der ikke automatisk udstedtes dåbsattester umiddelbart efter dåben, men først når og hvis man en dag fik brug for en. Den gik man så hen til præsten for at få. Spørgsmålet, som denne dåbsattest rejser, er hvorfor Edwin fik brug for en i begyndelsen af januar 1891. Svaret må være at han skulle bruge den da han skulle indskrives i skolen, som iflg. overleverede erindringer var Niels Ebbesensvejens skole i nærheden af Amalievej, hvor han boede.
I 1898 er samtlige Edwins søskende født. Han var den ældste. Man bemærker at der er 15 år mellem ham og Faster “Sefa” (Josepha Euphemia). Hun havde ry for at være noget mageligt anlagt, eller (pænere) ”svawelig” i sin ungdom, som det hed. Jørgen formulerede det klarere: ”Hun har sgu aldrig lavet det Gud fader har ladet skabe”.
Moderen, Carolina var iflg. overleverede fortællinger en striks dame. Det har der sikkert været god brug for, hvis Carl var lige så initiativløs som gartner som rygtet fortæller. ”Hvis de skal have anlagt deres haver, kan de komme til mig”, var efter Svens udsagn den holdning han drev sit firma med. Han havde ingen trang til at stige op fra halvhus til helhus. Det lod han de ældste sønner om.
På sin 15 års fødselsdag i 1898 fik Edwin lavet en ny dåbsattest, man har sandsynligvis ikke kunnet finde den gamle, men hvad har han skullet bruge en til i 1898? Nok ikke til konfirmationen, den har præsten ikke haft brug for. Mon det var til ansøgningen om at blive optaget på Carl og P. Petersens kursus?
Frederiksberg kirkebog fortæller at Edwin blev og hans lillebror, Paul Hilmar blev konfirmeret samtidig den 26. marts 1899.
Det tidligste fotografi vi har af Edwin, er sandsynligvis taget på den fælles konfirmationsdag den 26. marts 1899. Edwin står til højre for den godt 1 år yngre lillebror Paul Hilmar. De lignede som de fleste andre drenge dengang små voksne i alt for stort tøj; men der skulle jo være god længde på ærmer og bukseben så der var noget at vokse i.
Det slående ved dette fotografi er, for de indviede, hvor meget flottere og mere selvsikker lillebroderen virker end den fysisk mindre storebroder på 15 et halvt, der står der og jokker i sine bukseben. Pauls hovede er mere velproportioneret, munden har et fast og mandigt drag over sig, en kun 14-årig charmetrold. Kan man ikke godt se hvem af de to der senere i livet blev damernes ven, og hvem der kom til at lide af migræne og dårlig fordøjelse?
Her har vi et udsnit fra Edwins kladde til en levnedsbeskrivelse: “Efter skolegang i Frederiksberg kommuneskole frekventerede jeg Carl og P. Petersens kursus, der afsluttedes med almindelig forberedelseseksamen (præliminæreksamen)”.
Edwins mor, Carolina, havde ambitioner på drengenes vegne og gik rundt for at få fripladser til dem på forberedelsesskoler. Drengene havde hverken rist eller ro for hende, før de havde fået lavet lektierne. Hun var som sagt en skrap dame, som havde et ris til at tæve ungerne med hvis de ikke opførte sig som hun ville have det. Det hang på skabet og hvis det var Edwin det gjaldt, så behøvede hun bare at kigge op på riset som henvisning til hvad et sidespring kunne føre til, så fik han tårer i øjnene.
Moderen beundrede Edwins lillebror Poul; men når der skulle gøres et eller andet, så var det altid ”snälle Otto Edwin”…
Hvad mon det var for et handelsfirma i København? Hvis vi ser på tidsaksen, så kan Edwin har været i firmaet i ca. 5 måneder. Skolen har nok sluttet til 1. april og vi kan se nedenunder at han starter ny job per 1. oktober.
Mon Edwin har søgt flere steder? Det har han sandsynligvis, DSB har været længe om at svare, og han har måske derfor troet at det blev et afslag og har så taget en anden stilling han blev tilbudt, han kunne jo ikke gå uden at have et arbejde.
Den 1. oktober 1900 var ansættelsen hos DSB i hus. Det må have været noget både Edwin selv og måske især hans forældre var stolte over. Tænk sig, den ældste søn ansat hos staten med senere embedsmandsstatus og pension. Respekt!
I folketællingen den 1. februar 1901 er Edwin ikke nævnt som boende på Amalievej 5, og han står heller ikke som midlertidig fraværende! Han er heller ikke i Regstrup, hvor vi ved han også arbejde for en tid, men han har vel også arbejdet på andre stationer. Typisk var en trafikelev som led i uddannelsen på 4 forskellige stationer, men vi har ingen overleveringer om, hvilke andre stationer han var på.
Her har vi et absolut dejligt billede – egentlig er det et fotografi af et fotografi i et fotoalbum. Hvem der tog det og i hvis album det var, ved vi ikke. Edwin står foran hestekøretøjet, han er trafikelev i Regstrup. Men lad os lige se lidt på dette tætbefolkede billede: bag vinduerne kigger 4 børn nysgerrigt på hvad der foregår.
Der er 5 mænd i hvide jakker – nok postbudene. Ham til venstre har en pakke i hånden, een af dem har en cykel, som selvfølgelig har skullet med på fotoet, husk vi taler nok omkring år 1902, hvor der var nok ikke var mange cykler i den lille stationsby. Interessant at bemærke er at alle postbudene havde deres lange piber fremme ved fotograferingen. Det er næsten som om det var et professionelt træk at man havde den lange pibe som postbud. Måske det var praktisk at have den hængende der i stedet for en cigar der krævede konstant opmærksomhed og betjening. Måske havde de endda tid til piberygning medens de gik postrunderne.
Der er 4 herrer, som ikke er iført hvide jakker. Den ene er trafikelev Edwin Heurlin, de andre 3 arbejder sandsynligvis på stationen. Umiddelbart er det ikke til at se, hvem af dem der er stationsforstander, men mon det ikke var mest prestigiøst at sidde i hestevognen og at vi heraf kan slutte at det er stationsforstanderen som sidder i den? Han nåede ikke at få jakken knappet fuldstændigt, men han havde jo også nok at se til med at holde pisken, se værdig ud og samtidig have konen og en dame, måske hans svigermor, med som passagerer. Bagved ser vi postekspeditonsskiltet og postkassen, så postkontoret har været sammen med stationen.
Nogen har fået lavet en forstørrelse af det forrige billede.
Edwin kom tilbage til generaldirektørens sekretariat, efter udstået tjenestetid på stationerne.
Efter 4½ år hos statsbanerne bliver Edwin underassistent den første april 1905.
Det var jo en interessant oplysning, at Edwin slap for militærtjeneste på grund af “spinkel og svagelig legemsbygning”. Det er da ikke den fornemmelse vi har af ham!
I folketællingen fra den 5. februar 1906 er Edwin kommet hjem til familien som nu igen er fuldtallig. Forskellen er, at Edwin og broderen Poul har arbejde – Edwin som underassistent ved statsbanerne.
I perioden 1908 – 09 gik Edwin på aftenskole i Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse og ved afslutningen fik han Oehlenschlägers Tragedier som flidspræmie.
Den kom med inskription og understregede samtidig at bogen ud over at være en flidspræmie også var en anerkendelse for udholdenhed i skoleåret. Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse refereredes til som FUHU og blev grundlagt i 1880 med det hovedformål at uddanne butikspersonale til en karriere i Danmark og udlandet. Bag foreningen stod etatsråd Harald Fritsche og nationalbankdirektør Moritz Levy. I 1902 oprettede foreningen Købmandsskolen, og i 1908 overtog man De Brockske Handelsskoler, der samtidig skiftede navn til Niels Brocks Handelsskole. Så måske sagde Edwin at han gik til aftenskole på Niels Brocks Handelsskole, for det var jo hvad den hed dengang?
Efter 8 år og 2 måneder forfremmes Edwin til assistent hos statsbanerne.
I folketællingen fra 1. februar 1911, kan vi se at Edwin endnu bor hjemme, hvilket kun er tilfældet for ham og yngste søster, Josepha Euphemia. Han står som assistent ved statsbanernes generaldirektorat på Gl. Kongevej. Fra denne folketælling viser vi undtagelsesvis den fulde protokol for hele ejendommen Amaliegade 5, dvs. herskabshusets og “Halvhusets” beboere. Vi gør det for på en måde at vise hvordan ejendommen så ud i Edwins opvækstperiode. Specielt bemærker vi, at der er en husjomfru ved navn Emmy Jørgensen!
Hvor mon dette billede er taget – i “Halvhuset” eller på C. F. Richs Vej eller et helt tredje sted? Mest sandsynligt “Halvhuset” og måske i drengeværelset (jvf. servanten i hjørnet). Vi antager at dette interiørbillede med ung mand er taget 1910-11. Edwin sidder ved et lille bord og læser eller skriver. Bordet har tilsyneladende fået fine nye ben, som ikke passer til resten af bordet. Den kendte gamle blå slagbænk står i baggrunden. Har den mon været hans seng? Det tidl. nævnte servantestel i hjørnet – med spejl over til barberingen og vandkæmningen -så han har kunnet blive vasket. Det var før elektricitet blev indlagt så petroleumslampen står der helt naturligt til at blive tændt når det bliver mørkt. Der er blomster i vinduet, yderst til højre i motivet en dør med nøgle i, og i spejlet over servanten er det som om vi kan se et skab. Billederne på væggen er lidt svære at stedfæste.
Spejlet ligner det der senere hang i entreen i Hillerød i Emmys og Edwins tid, og som nu efter mere end 10 flytninger rundt i landet er kommet tilbage til Frederiksberg hos Dorte og Hans.
Vi ved sådan ca. hvornår dette fotografi er taget, herligt! Vi ved også hvem personerne er, endnu bedre! Fra venstre er det Edwin, midt i hans lillesøster Josepha og til højre deres faster Lisa (det er nok deres faster Anna Elisa, som kun var knap 13 år ældre end Edwin). Mon ikke dette billede er taget samme dag som det ovenover? Edwin har det samme tøj på, og det kan vel have været en så festlig lejlighed at deres faster fra Sverige kom over for at deltage. Josepha holder om Edwin, men Edwin holder hendes hånd fast, mon hun er op til spilopper og vil kilde ham? Vi bemærker også Edwins kortklippede frisure.
Josepha og Edwin var de to af børneflokken der kunne (og vel skulle) vride omslag til moderen, Carolina. Omslagene var vist for at lindre hendes galdestenslidelser.
Og så var der lige urkæden, som vi får vi et glimt af. Det er jo ikke en helt almindelig kæde, for hver 5. led er længere end de andre.
Den yngre herre til venstre er Edwin, det kan der vist ikke være tvivl om, men hvor og med hvem er han fotograferet? Det må have været et vigtigt billede for vi har det i et par eksemplarer. De står ved døren ind til noget der ligner en bryggersindgang. Kan Edwin mon være på besøg hos nogle der har lejet sig ind på første sal og som har adgang til den via en sideindgang?
Flittige Edwin, som gav sin fritid til Fædrelandet; men hvad mon “drifttjeneste” var under første verdenskrig – Danmark var jo ikke i krig? Kunne det være at Statsbanerne manglede personale pga. alle de mange unge mænd der var indkaldt til Sikringsstyrken?
I folketællingen fra 1916, kan vi se at Edwin på det tidspunkt var flyttet hjemmefra og sammen med 4 af sine søskende havde lejet værelser på 1. sal i en ejendom, C. F. Richs Vej 50. Vi kan også se at Edwin tjener 2334 kroner om året og at hans formue er 0 kroner, så han har ikke fået sparet op. Han betaler 24 kroner i skat til staten og 76 kroner og 44 ører i kommuneskat. Om det er ham eller broderen. Paul, som står som husfader er lidt svært at forstå, og endelig står søsteren Aja som husmoderen….
Sådan så C. F. Richs Vej 50 ud den 2. januar 2012, og der er nok ikke meget der har ændret sig siden dengang da Edwin boede der i perioden 1916-1919 (måske var perioden lidt længere). Han boede på første sal, og vinduerne i dag er nok de samme han kiggede ud af.
Vi formoder at dette billede er taget indendørs i stuen på førstesalen i ejendommen C. F. Richs Vej 50. Formodningen er baseret på at vi kan se tegltaget på nabobygningen og at møblementet er kendt.
Den 12. april dør Edwins søster Aja Hun blev 28 år gammel. Er hun ikke yndig?
Vi slutter af med dette billede. Vi ved ikke hvor gammel Edwin er, men han har forlovelses- eller vielsesring på højre hånds ringfinger. Hvor billedet er taget må kunne findes ud af, for det er som om Edwin har vinger på hatten. Han må sidde med ryggen mod en bro, hvor der er en bevinget statue. Der er en høj gadelygte i støbejern i højre side. Vi ved at DSB benyttede et bevinget hjul som logo, så kan det være ved kontorbygningen på Gl. Kongevej at fotografiet er taget? Måske er Edwin endda allerede gift på dette billede, nu han har fået ny urkæde, men endnu ikke armbåndsur. Han har stråhat på, så mon ikke det er sommerdage, hvor knækflippen er skiftet ud med krave og slips.
Dorte har som barn haft et sølvarmbånd, som må være lavet af Edwins første urkæde, og den anden kæde, af guld denne gang, fik også et efterliv som armlænke og som materiale til en ring og et sæt øreclips. Dorte husker at hendes mor fremhævede guldets kvalitet: ”fjorten karat”, tænk engang.
Ak ja, Faders urkæde: dette symbol på patriarkatet og pligtmenneskets lange tro tjeneste.
